Togtet med mange forskellige oplevelser! På dette togt får de både de vilde vidder i norden, et længere havstræk og eksotisk natur på Azorerne.
Vi sætter kurs mod de frodige sletter i det Skotske og Irske højland. Vi sejler igennem Limfjorden, besøger det idylliske Fur og provianterer i Thyborøn, før vi sætter kursen mod Petershead Bay. På dette togt sejler vi igennem den 97 km. lange Caledonian canal, igennem 29 sluser, og det betagende landskab fra Inverness til Oban. Undervejs forventer vi at hilse på den lokale beboer i Lock ness søen, og høfligt smage på de mange lokale drikke.
I Irland får vi mulighed for at se de berømte sekskantede stenformationer ved Bushmills og ligge for anker i den store smukke indsø Strangford Lough, før vi kan indsnuse lidt storby- wibes i Dublin. Vi oplever kysten lang syd Irland og slutter af med den smukke øgruppe Azorerne. Øerne har flere gange været kåret som de mest besøgsværdige øer af National geografic, og byder bl.a. på varieret natur og varme kilder.